PADEL WORLDIkast / Herning
FAQ / Hjælp
← Tilbage til forsiden

Ofte stillede spørgsmål & brugervejledning

Hvad er forskellen på Americano, Mexicano, Mixicano og Team?

Alle fire formater spiller 2 mod 2 på hver bane, men de fordeler spillerne til kampe på meget forskellige måder:

Hvem møder hvemGrundlagFormål
AmericanoSå meget variation som muligtMakker-/modstanderhistorikSocialt — alle spiller med og mod alle
MexicanoSpillere på samme niveau i stillingenLøbende stilling (point eller sejre)Jævnbyrdige kampe
MixicanoSom MexicanoLøbende stilling + krav om 1 mand/1 kvinde pr. parJævnbyrdige, blandede par
TeamFaste par mod andre faste parHvem har spillet færrest runderHoldturnering — makkerskabet ændres ikke

Americano

I runde 1 er der ingen resultater endnu, så makkere/modstandere sættes tilfældigt. Fra runde 2 og frem prøver systemet hundredvis af tilfældige kombinationer og vælger den, hvor færrest spillere har haft samme makker eller modstander før — at gentage en makker vejer tungere end at gentage en modstander. Over en hel turnering ender de fleste med at have spillet med og mod næsten alle andre.

Mexicano

Runde 1 er tilfældig ligesom Americano, da der ikke findes en stilling endnu. Fra runde 2 bruger systemet den aktuelle stilling (efter point eller sejre — se "Rangering" i indstillingerne) og grupperer fire spillere ad gangen efter placering: nr. 1-4 sammen, nr. 5-8 sammen, og så videre. Inden for hver gruppe afgør "Kampopsætning" hvem der er makkere: 1 & 2 mod 3 & 4, 1 & 3 mod 2 & 4, eller 1 & 4 mod 2 & 3. Det betyder, at du efter runde 1 altid møder spillere tæt på dit eget niveau i turneringen.

Mixicano

Fungerer præcis som Mexicano, men systemet undgår aktivt par med samme køn — hvert par skal bestå af én mand og én kvinde.

Team

Her vælger man selv sin fast makker ved opsætning, og makkerskabet ændres ikke gennem turneringen. Systemet planlægger runder, så alle hold møder flest mulige andre hold, og prioriterer hold der har spillet færrest runder.

Regler for spillernavne

To spillere kan ikke have samme navn i samme turnering (uafhængigt af store/små bogstaver og mellemrum) — systemet afviser det med en advarsel og forslår at du tilføjer efternavn eller initial for at gøre dem unikke. Det samme tjekkes igen, hvis du trykker "Start turnering".

I selve turneringsvisningen (bane, stilling, podie, program) forkortes navne automatisk til "Fornavn E."for at spare plads — fx "Erik T." i stedet for "Erik Tang". Hvis to spillere ville få samme forkortelse (fx "Dan Mortensen" og "Dan Michelsen" begge til "Dan M."), vises begges fulde navn i stedet, så man aldrig er i tvivl om hvem der er hvem.

Sådan bruger du sitet

1. Vælg lokation

Første gang du besøger sitet, vælger du Ikast eller Herning. Det bestemmer hvilke baner og turneringer du ser.

2. Opret en turnering

Vælg et format på forsiden og giv turneringen et navn — den gemmes med det samme som en kladde. Du kan altid forlade og genoptage den senere via samme link.

3. Indstillinger

Point pr. kamp, rangering, kampopsætning (Mexicano/Mixicano), antal runder og om QR-koder skal vises pr. bane — alt sammen justerbart mens turneringen stadig er en kladde.

4. Tilføj spillere

Skriv navne enkeltvis, eller indsæt en hel liste (ét navn pr. linje) i feltet nedenunder. Hvis du er logget ind, kan du søge og koble en spiller til en registreret profil — det giver spilleren et profilbillede i turneringen og adgang til at se resultatet i sin egen historik. Et match på nøjagtigt navn i en indsat liste kobles automatisk.

5. Vælg baner

Klik banerne til fra listen over centerets baner. Mangler der en bane, skal en admin tilføje den under "Baner" i admin-panelet.

6. Start turnering & indtast score

Når der er mindst 4 spillere (lige antal) og 1 bane, kan du starte. Tryk på et hold-felt på banen for at vælge deres point — modpartens point beregnes automatisk. Du kan altid trykke på en bane igen for at rette et forkert indtastet resultat.

7. Næste runde / Afslut

"Næste runde" sætter nye kampe op ud fra formatets logik. "Afslut og se resultat" lukker turneringen og viser en podie-visning — det virker også selvom den aktuelle runde ikke er helt udfyldt endnu (du bliver bare spurgt om du er sikker). Trykkede du afslut ved en fejl, kan du altid genoptage turneringen igen fra stillings-fanen.

8. Stilling, Podie og Program

"Stilling" viser den løbende rangering. Når turneringen er afsluttet, tilføjes en podie-visning med de tre bedste. "Program" viser alle spillede (og planlagte) kampe runde for runde, og lader dig rette et resultat fra en tidligere runde.

9. Del adgang

Som ejer af turneringen kan du under "Del adgang" give andre registrerede brugere lov til at starte runder, indtaste score og afslutte turneringen sammen med dig.

10. Opret bruger / log ind

En bruger giver dig historik over dine turneringer og et profilbillede synligt for andre. Opret dig med navn, email, en kode (min. 4 tegn — vælg selv om den skal være kort og nem eller lang og sikker) og eventuelt et profilbillede. Har du glemt din kode, kan du nulstille den via "Glemt kode?" på login-siden — der sendes et link til din email. Du kan til enhver tid slette din bruger igen under "Redigér profil"; dine tidligere tilmeldinger bliver så anonyme i stedet for at blive slettet.

11. QR-koder

Er QR-koder aktiveret for turneringen, kan spillere scanne koden på deres bane for at følge stillingen live på egen telefon, uden at skulle kigge på storskærmen.